Den 23. januar 2027 samles idrætsforeninger, sportsstjerner, talenter og frivillige til Sportslørdag Esbjerg. Dagen skal give borgerne mulighed for at opleve kommunens mange idrætsgrene på tæt hold.
Esbjerg Kommune
Fritid
Nyheder
Collage: Esbjerg Kommune
Esbjergs idrætsliv får en ny fælles sportsdag, når Sportslørdag Esbjerg for første gang løber af stablen lørdag 23. januar 2027. Her flytter fejringen af kommunens idrætsliv fra Musikhuset Esbjerg ud i hallerne og på banerne omkring Gl. Vardevej.
Alle idrætsforeninger i Esbjerg Kommune er inviteret til at deltage og præsentere deres sportsgrene gennem aktiviteter og opvisninger. Flere foreninger inden for samme sport skal så vidt muligt samarbejde om fælles præsentationer.
“Sportslørdag Esbjerg bliver en ny stor begivenhed, hvor vi samler hele kommunens idrætsliv og inviterer borgerne tættere på foreningerne. Det handler om at vise, hvor mange muligheder der findes lige her omkring os, og jeg håber, at rigtig mange borgere vil sætte kryds i kalenderen og være med, når vi for første gang inviterer hele Esbjerg Kommune til Sportslørdag,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Dagen byder blandt andet på sportslige aktiviteter, opvisninger, talks og lokale sportsprofiler. Samtidig skal mestre, talenter og frivillige hyldes.
Sportslørdag erstatter de to tidligere idrætsfester i Musikhuset Esbjerg og er inspireret af et lignende arrangement i Odense.
Faktaboks:
Sportslørdag Esbjerg afholdes første gang 23. januar 2027.
Arrangementet foregår klokken 13.00-17.00.
Stedet er idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej.
Alle idrætsforeninger i Esbjerg Kommune er inviteret.
Dagen byder på aktiviteter, opvisninger, talks og sportsprofiler.
Arrangementet er gratis for borgerne.
Om aftenen afholdes en særskilt fest for årets mestre og inviterede gæster.
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)